Else Nielsen – en kvindes skæbne i Ejby !

Else Nielsen – Ejbyvej 45,

Biografi:

Født 1921 på “Almtoftegård” Ejbyvej 58 i Ejby.

De var 6 søskende og forældrene hed Sofie og Chresten Olsen.

Gården var på 14 tønder land ved Ejby og 4 tønder land i mosen.

7 års skolegang i Ejby skole – konfirmeret i Ejby Kirke.

Derefter både karl og pige hjemme hos forældrene.

Som 16 årig kom hun ud og tjene på “Assenbjerggård”.

Et år senere på “Kirkevejgård”, der også ligger i Assendrup.
Som 18 årig kom Else atter hjem til forældrene med arbejde både ude og inde.

I 1940 mødte hun landmand Aksel Nielsen og de blev gift i 1943.

De lejede et hus på Fogedvej 2 i Ejby for 30 kr. om måneden.

Aksel arbejdede med tørvegravning i Ejby og Valore – Else vartede op ved gilder og fester.

I 1944 flyttede de til Ejbyvej 45, Ejby og levede der livet ud. I 1946 købte de huset for 12.900 kroner.

De fik en dreng og en pige. I 1981 omkom pigen der var mor til to børnebørn. (stor sorg).

Efter krigen begyndte Aksel at arbejde som vognmand i Ejby først som ansat og efter 18 års ansættelse købte han en lastbil og startede for sig selv. I 1992 overtog sønnen Erik firmaet, måske driver han det endnu (undersøg).
Aksel døde i 1993 kun et år efter starten på sit otium.

Else var først bestyrer af frysehuset i Ejby (hvor lå det ). Senere måtte hun bruge alt sin tid på at føre regnskaber for mandens forretning.

 

Interview foregik hjemme hos Else og interviewer skriver følgende:

Else strutter af sundhed og livsglæde – og udbryder glad – “her bliver jeg boende, lige så længe jeg overhovedet kan”.
Samtidig udstråler hun – at hun “ ved hvor hun vil have, at skabet skal stå” ; men er samtidig både gæstfri og venlig, mens et gemytligt smil hele tiden “spiller” om munden.

Huset er renskuret og der er orden og renlighed overalt !

Som barn i Ejby.

Skoledagen var om sommeren fra 7 til 15 og om vinteren fra 8 til 15.
Klasserne var fra 1. til 4. klasse. Et år i 1. klasse og dernæst 2 år i de følgende tre klasser.
De første tre år brugte de tavle og griffel.
Om sommeren skulle Else først køre i mosen og flytte kalve og kvier – så hun måtte op klokken 5.

Som ung i Ejby – dvs fra 14 år gammel.

Assenbjerggård.

Else kom ud at tjene som 16 årig. . Hendes første plads var Assenbjerggård i Assendrup.
Hun blev fæstet på månedsbasis til 35 kr. pr måned. Arbejdstiden var fra klokke 6 til 19 med undtagelse af hver anden søndag, hvor hun havde fri. Men hun skulle specielt arbejde hårdt de to gange om måneden, hvor der blev holdt gilde på Assenbjerggård. En anden meget krævende aktivitet var den månedlige vaskedag.

Tjenestefolkene tiltalte husbond og madmor med DE, Hr og Fru.

Else var glad nok for pladsen; men det var en lettelse da hun året efter fik plads på.

Kirkevejgård.

Her var hun enepige. Her var alle dus og på fornavn, madmor deltog i arbejdet på lige vilkår sammen med Else, –  det var ligesom derhjemme hos hendes far og mor. Og hun sad inde i stuen hos husbond og madmor om aftenen.

Almtoftegård.

Efter de to pladser kom Else hjem igen til sine forældre og deltog i arbejdet både ude og inde.

Hun måtte ikke køre med hestevogn; kun skære hakkelse i en hesteomgang.
Høsten foregik  med selvbinder; men de lånte hest nummer tre hos naboen.
Dvs de havde altså selv to heste.

Fogedvej 2.

I 1940 – altså som 19 årig mødte Else en ung landmand Aksel Nielsen og 2 år senere i 1942 blev
de gift – de flyttede ind i lejet hus Fogedvej 2 til 30. kr per måned.

Han gravede tørv om sommeren og tærskede korn om vinteren.

Else var severingsdame – der blev holdt mange gilder – når der var slagtet gris og ved alle
familiefesterne osv. Festerne var igen som du selv husker. Ingen vin – men øl og vand.
Masser af røgtobak – mændene i en stue og kvinderne i den fine stue.

I 1942 fik hun første barn – var altså gravid da hun blev gift. I 1944 barn nummer to.

Ejbyvej 45.

I 1944 flyttede familien til Ejbyvej 45 – lejede huset for 30 kr per måned.
I 1946 købte de huset for 12.900 kr.

Else måtte fortsætte som serveringsdame – Aksel fik efter krige arbejde hos en vognmand.
Tænk om vinteren stod han på ladet og spredte grus på de glatte veje med en skovl.

I 1954 blev Else ansat som “frysedame” i Ejby frysehus.
Hun fik 80,- kr per måned.
Aftalen var, at der skulle være åbent en time hver dag; men det var slet ikke nok !

Specielt var det galt om fredagen hvor der undertiden blev slagtet 8 grise i Ejby.

Folk kom ofte på besøg hos hinanden lørdag og søndag, – og så skulle de lige i frysehuset.
Da Aksel havde været 18 år hos vognmanden, besluttede han at starte for sig selv.

I 1962 var Else på fuld tid som telefondame og regnskabschef – de havde nu 3 lastbiler.

Sønnen Erik var frisør med salon i St. Merløse – men da faderen “skrantede” kom Erik hjem og førte firmaet videre og det eksisterer endnu i dag.

Datteren Ingrid døde pludseligt i 1981 – stor tragedie!

Aksel døde i 1993 astma- bronchitis.

Else boede og levede i Ejby i en radius på mindre end 2 km fra sit barndomshjem.

Hun døde 26.09.2002 – i en alder af 81,5 år.

Udgivet i Biografi- Personhistorie, Nutiden - efter 1974. og tagget .