Yderholm og Svinevad Kro

Yderholm og Svinevad Kro

18. januar 2018 0 Af Egon Toft

Yderholm og Svinevad
Svinevad er et gammelt navn fra længe før 1600 årene.

Den 14. juli 1686 gav Christian den 5. bevilling til at oppebære bropenge samt til at holde værtshus samme steds.
De kongelige privilegier blev ophævet efter ansøgning fra Vallø Stift 12. april 1843 dvs efter 157 år.
Allerede i 1724 blev den kaldt Yderholm Kro.

Danmark er det eneste land i verden, hvor man har haft Kongeligt Priviligerede Kroer (første i 1198).
Den 1. maj 1724 købte Wulf Sigendorf kroen og i papirerne hedder den Yderholm Kro.
Det blev en god forretning – måske alt for god – med misundelse og fæle historier.

Fra 1982 ejedes matrikel nummeret af Jens S Svendsen.
I 1823 blev kroen flyttet op til den nye Køge- Ringsted landevej.
Følgende historie er fra den oprindelige kro.

Kroen er omgivet af Lellinge Skov – Skovhus Vænge – et farligt sted.

Det er aften i 1789. Kromanden sidder og falder i staver i sin krostue. Han gør dagens begivenheder op. Pigen er kommet med et rygte om et overfald på en sagesløs vejfarende lige syd for Køge. Det er harmeligt med den utryghed, der råder i landet. Hvorfor er der ingen, der foretager sig noget,
klapser urostifterne grundigt af ? Man tør jo snart ikke færdes ude alene efter mørkets frembrud. Danmark er ved at være et paradis for alle mulige forbrydere og snyltere.
Kromanden rejser sig tænksomt og vil hente en styrkende dram i skabet. Da pusler det ved døren.
Himlen forbarme sig over os !
Hårene rejser sig på kromandens hoved. Skal han nu slås ned og plyndres for sine få ejendele ! Han griber fat i en tung knortekæp og løfter den op til angreb. Nu går døren op, og en skikkelse kravler på knæene ind over tærsklen. Kromanden stirrer. Blodet drypper jo fra flere sår i den fremmedes hoved og han stønner af smerte.
Kromanden handler hurtigt. Han skubber døren i bag den sårede og bolter den forsvarligt. Dernæst skænker han pebret brændevin op til gæsten og tvinger den i ham. Han kalder på sin husstand og der bliver båret varmt vand ind og rene tøjstykker, så de grimme sår kan blive vasket rene for snavs. Den taknemmelige vejfarende falder i søvn, midt i sin beretning…

Overfaldet i 1789 var blot en dagligdags begivenhed. Den omtalte begivenhed skræmte naturligvis kromanden på Yderholm; men den undrede ham ikke. En husmand fra Giesegaard gods havde været en tur i Køge, hvor han solgte en so for 12 rigsdaler, og da han var på vej hjem faldt mørket på. Ved Lellinge Skov i nærheden af kroen sprang en mand frem fra sit skjul og kværkede husmanden. Han slog ham i hovedet flere gange med et stumt instrument og tømte hans lommer.
Husmanden var bange for at komme af med livet, derfor lå han hen , som om han var død. Det lykkedes ham at narre overfaldsmanden, der gik sin vej. Længe lå husmanden ubevægelig og turde ikke røre sig, han blev kold og blodtabet voksede. Da han endelig begyndte at kravle frem mod kroen, hvor han kunne få hjælp, var han mere død end levende.
En mand på egnen, Frederik Olsen, blev kort efter anholdt og tilstod, at det var ham, der var skyld i overfaldet på husmanden. Man gik ham på klingen og han tilstod et endnu uopklaret mord.
Straffen var streng dengang i 1789.
Han blev henrettet med økse og hans krop blev som advarsel lagt på hjul og stejle. Dvs. hoved og hænder blev naglet på en stage. Henrettelsen var en folkefest, der trak alle fra egnen til retterstedet, og det var galgebakken ved Herfølge.

Herunder et gammelt kort hvor vejen mod Ejby er i nederste højre hjørne.