Smittefare i Ejby – vi har oplevet det før !

Smittefare i Ejby – vi har oplevet det før !

3. april 2020 Slået fra Af Egon Toft

I foråret 1942 blev Ejby ramt af lungetuberkulose – en smitsom, meget frygtet og dengang ofte dødelig sygdom – usædvanligt mange af hankøn døde, og heriblandt en kun 11 årig dreng.

I kirkebogen noteres ikke så meget, blot navne og datoer; men stedet hvor døden indetraf er nævnt, og Ejby måtte sende patienter til Roskilde, Køge og Store Heddinge.

Mere end 100 personer i Ejby blev testet og man fandt 12-15 tilfælde deriblandt 4 børn. Lægen skriver, at det var overordentlig vanskeligt at få folk til at afgive en blodprøve.

Folk i byen var voldsomt opskræmte, og man reagerede ved at nægte, at lade sig undersøge.
Det viste sig til sidst, at smittekilden var en kommis i Brugsen. Brugsen hvor alle i byen, – og måske især mændene – mødtes.

En nulevende sej kvinde på 95 år har bekræftet historien, og hun husker tydeligt, at hun også selv blev undersøgt og tappet for en blodprøve.